Hvis den computer, der bruger Komponenttjenester, er en del af et netværk, skal Komponenttjenester bruge den kabelbaserede DCOM-protokol til at kommunikere med COM-komponenter (Component Object Model) på andre computere. I et Windows-baseret system er netværkscomputere som udgangspunkt konfigureret til at aktivere DCOM. Du kan deaktivere DCOM, men derved deaktiveres kommunikation med andre komponenter på andre computere.
Du kan aktivere eller deaktivere DCOM ved at benytte følgende fremgangsmåde.
Du skal som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne udføre denne handling.
Sådan aktiveres eller deaktiveres DCOM |
Åbn Komponenttjenester.
Klik på mappen Computere i konsoltræet, højreklik på den computer, du vil aktivere eller deaktivere DCOM for, og klik derefter på Egenskaber.
Klik på fanen Standardegenskaber.
Marker afkrydsningsfeltet Aktiver DCOM på denne computer for at aktivere DCOM. Fjern markeringen i dette felt for at deaktivere DCOM.
Klik på OK.
Yderligere overvejelser
-
Komponenttjenester findes ikke længere under Administration. Du åbner Komponenttjenester ved at klikke på Start. Skriv dcomcnfg i søgefeltet, og tryk derefter på Enter.
-
Når du aktiverer DCOM-tjenesten, skal du også konfigurere firewallen på både den computer, hvor komponenten kører, og den computer, hvor Komponenttjenester kører. Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af firewallen for DCOM under Brug af distribueret COM med firewall. Siden er evt. på engelsk.
https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=38001 .
-
Hvis du deaktiverer DCOM på en fjerncomputer, kan du ikke få fjernadgang til den pågældende computer for at aktivere DCOM igen. Hvis du vil aktivere DCOM igen, skal du have fysisk adgang til den pågældende computer.