Du kan konfigurere baggrundssporing ved hjælp af arket Lokal DTC, Egenskaber i snap-in'en Komponenttjenester. Du kan kun bruge denne grænseflade til at konfigurere baggrundssporing. Du kan ikke bruge den til at styre sporingen af individuelle transaktioner eller til at fjernstyre sporingsindstillinger. Hvis du vil konfigurere DTC-sporing (Distributed Transaction Coordinator), kan du vælge output- og logføringsindstillinger. Du kan bruge logføringsindstillinger til at styre logfilen med sporingsdataene.
Du skal som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne udføre denne handling.
Sådan konfigureres DTC-sporing |
Åbn Komponenttjenester.
Dobbeltklik på Computere, Computernavn og Distributed Transaction Coordinator i snap-in'en Komponenttjenester.
Højreklik på Lokal DTC, og klik derefter på Egenskaber.
Marker eller fjern markeringen i afkrydsningsfelterne for de ønskede outputindstillinger under fanen Sporing under Outputindstillinger.
Klik på Ny session, Stop session eller Ryd data under Logføringsindstillinger.
Du kan eventuelt også angive en værdi i feltet Maks. antal hukommelsesbuffere (størrelse PageSize).
Klik på OK.
Yderligere overvejelser
-
Komponenttjenester findes ikke længere under Administration. Du åbner Komponenttjenester ved at klikke på Start. Skriv dcomcnfg i søgefeltet, og tryk derefter på Enter.