Mappen Systemprogram findes i mappen med COM+-programmer i snap-in'en Komponenttjenester. Systemprogrammet administrerer konfiguration og distribution i Komponenttjenester. Systemprogrammet bruger standardgodkendelsesniveauet Pakkebeskyttelse til kald, hvilket giver det højeste sikkerhedsniveau.
Bemærk! | |
Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det på det kraftigste, at godkendelsesniveauet for systemprogrammet forbliver angivet til standardværdien Pakkebeskyttelse. |
Ved angivelse af sikkerheden, skal det også defineres, hvem der må administrere miljøet, så der kan foretages ændringer, f.eks. installation af et COM+-program eller tilføjelse af en computer. Ved at benytte følgende fremgangsmåde kan du aktivere sikkerhed for systemprogrammet ved at definere, hvem der er tildelt til rollen Administrator. Kun medlemmer af gruppen Administratorer på computeren kan tildeles til rollen Administrator for systemprogrammet.
Du skal som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne udføre denne handling. Gennemse oplysningerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.
Sådan angives administrativ sikkerhed ved at tildele en bruger eller gruppe til rollen Administrator i systemprogrammet |
Åbn Komponenttjenester.
Klik på Computere og Denne computer i konsoltræet.
Dobbeltklik på COM+-programmer, Systemprogram, Roller og Administrator.
Højreklik på mappen Brugere under Administrator, peg på Ny, og klik derefter på Bruger.
Indtast det fulde navn på den bruger, du vil tilføje, i feltet Skriv objektnavnet, der skal vælges i dialogboksen Vælg brugere eller grupper. Hvis du ikke kender navnet på den pågældende bruger eller gruppe, skal du benytte følgende fremgangsmåde:
-
Klik på Placeringer, vælg det korrekte domæne, og klik derefter på OK.
-
Klik på Avanceret i dialogboksen Vælg brugere eller grupper.
-
Klik på Søg nu i dialogboksen Vælg brugere eller grupper for at få vist en liste over brugere og grupper i det valgte domæne.
-
Vælg en bruger eller gruppe, og klik derefter på OK.
-
Klik på Placeringer, vælg det korrekte domæne, og klik derefter på OK.
Gentag trin a til og med d for at tilføje flere brugerkonti eller grupper.
Genstart computeren.
Yderligere overvejelser
-
Komponenttjenester findes ikke længere under Administration. Du åbner Komponenttjenester ved at klikke på Start. Skriv dcomcnfg i søgefeltet, og tryk derefter på Enter.
-
Du skal tildele mindst én bruger eller gruppe til rollen Administrator for at aktivere administrativ sikkerhed i systemprogrammet. Hvis du ikke gør det, kan ingen administrere Komponenttjenester.
-
Brugere med rollen Administrator for systemprogrammet skal være medlem af den lokale administratorgruppe.