Brug denne dialogboks til at konfigurere dit websteds identitet. Webstedsidentiteten består af en IP-adresse, en TCP-port og et valgfrit værtsheadernavn. Hvis en IP-adresse skal vises på listen, skal du først knytte adressen til computeren. Værtsheadernavne skal være registreret med DNS (Domain Name System). En DNS-server knytter det registrerede værtsheadernavn (domænenavn) til computerens IP-adresse. Med tilknytningen af værtsheadernavnet til computerens IP-adresse kan anmodninger, som er adresseret til værtsheadernavnet, dirigeres til computeren.

IP-adresse

Vælg en IP-adresse på listen, som du vil knytte til dette websted. Kun IP-adresser, som er defineret på denne computer via Kontrolpanel, vises på listen IP-adresse. Hvis du ikke tildeler en bestemt IP-adresse, svarer dette websted på alle IP-adresser, som er tildelt denne computer og ikke tildelt andre websteder.

TCP-port

Denne indstilling bestemmer den TCP-port, som tjenesten World Wide Web Publishing (WWW-tjeneste) kører på. Standardporten er 80. Du kan ændre porten til et vilkårligt entydigt TCP-portnummer. Hvis der skal oprettes forbindelse til serveren, skal klienter imidlertid på forhånd vide, at der skal anmodes om dette portnummer.

Værtsheaderværdi

Du kan tildele én computer flere værtsnavne, som også kaldes for domænenavne, ved hjælp af en enkelt IP-adresse. Hvis det websted, der er anmodet om i værtsheaderen, stoppes, modtager klienten standardwebstedet. Internetudbydere bør derfor indstille standardwebstedet som startsiden i stedet for et kundewebsted.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om at navngive websteder og om, hvordan webstedsidentiteter benyttes til at dirigere klientanmodninger til webstedet, finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse