Brug denne fane til at angive fejlfindingsindstillinger for ASP-sider (Active Server Pages), som kører i det valgte program.

Du kan indstille to type fejlfindingsflag, som aktiverer fejlfinding af scripts på serversiden og klientsiden. Du kan bruge Microsoft® Script Debugger til at foretage fejlfinding af ASP-scripts, mens disse scripts behandles. Aktivering af fejlfinding af ASP-scripts på serversiden tvinger ASP til at køre i enkelttrådet tilstand. Af hensyn til ydelsen anbefales fejlfinding af ASP på server- eller klientside ikke i et produktionsmiljø.

Du kan styre, hvornår og hvilke fejlmeddelelser der sendes til webbrowseren, når der opstår en fejl i ASP-scripts. Du kan konfigurere IIS (Internet Information Services) til at sende detaljerede fejlmeddelelser, som indeholder specifikke fejlfindingsoplysninger (herunder filnavn, fejlmeddelelse og linjenummer), til webbrowseren, så du nemt kan analysere outputtet. Du kan også konfigurere IIS til at sende en standardfejlmeddelelse til webbrowseren, når en fejl forhindrer webserveren i at behandle ASP-siden. Der skrives en bestemt fejlmeddelelse til fejlloggen. Du kan derudover ændre standardfejlmeddelelsen ved at skrive en meddelelse i tekstboksen.

Aktiver fejlfinding af ASP-scripts på serversiden

Vælg for at aktivere webserveren til at kalde Microsoft Script Debugger under behandling af ASP-sider.

Aktiver fejlfinding i ASP-klientscripts

Vælg for at aktivere klienten til at kalde Microsoft Script Debugger under behandling af ASP-sider.

Send detaljerede ASP-fejlmeddelelser til klienten

Klik for at aktivere IIS til at sende bestemte fejlfindingsoplysninger (herunder filnavn, fejlmeddelelse og linjenummer) til webbrowseren.

Send følgende tekstfejlmeddelelse til klienten

Klik for at aktivere IIS til at sende en standardfejlmeddelelse til webbrowseren, når en fejl forhindrer webserveren i at behandle ASP-siden. Du kan bruge standardfejlmeddelelsen eller ændre den ved at skrive en ny meddelelse i boksen.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om ASP-sider (Active Server Pages) og konfiguration af programmer finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse