Kontrol af brugerkonti er en ny sikkerhedskomponent, der gør brugerne i stand til at udføre almindelige opgaver som ikke-administratorer – som kaldes "standardbrugere" i denne version af Windows – og som administratorer uden at skulle skifte bruger, logge af eller bruge kommandoen Kør som administrator. En standardbrugerkonto er det samme som en brugerkonto i Microsoft Windows® XP. Brugerkonti, der er medlem af den lokale administratorgruppe, skal køre de fleste programmer som standardbruger. Da Kontrol af brugerkonti adskiller brugerfunktioner og administratorfunktioner, mens produktiviteten optimeres, er Kontrol af brugerkonti en vigtig forbedring af denne version af Windows.
Når en administrator logger på en computer, der kører denne version af Windows, tildeles brugeren to separate adgangstokens. Windows bruger adgangstokens, som indeholder en brugers gruppemedlemskab, autorisationsdata og adgangskontroldata, til at styre, hvilke ressourcer og opgaver brugeren har adgang til. I nogle tidligere versioner af Windows, f.eks. Windows XP, modtog en administratorkonto ét adgangstoken, der omfattede data, som gav brugeren adgang til alle Windows-ressourcer. Denne adgangskontrolmodel omfattede ikke nogen fejlsikret kontrol af, at brugeren virkelig ønskede at udføre en opgave, der krævede den pågældendes administrative adgangstoken. Som et resultat heraf, kunne skadelig software installere sig selv på en computer, uden at brugeren fik besked. Denne proces kaldes også en "uovervåget" installation. Da brugeren var administrator, kunne den skadelige software bruge administratorens adgangskontroldata til at inficere operativsystemets kernefiler. I nogle situationer kunne det være næsten umuligt at fjerne den skadelige software, og det kunne forårsage endnu flere skader.
Den primære forskel mellem en standardbruger og en administrator i denne version af Windows er, i hvor høj grad de kan styre computeren. Administratorer kan ændre systemtilstanden, slå firewallen fra, slå politikken fra, installere en tjeneste eller en driver, der påvirker alle brugere på computeren osv. Administratorer kan installere software til en hel computer. Standardbrugere kan ikke ændre systemtilstanden på denne måde.
Flere oplysninger om Kontrol af brugerkonti finder du under Hjælp og support.