Håndtere filer for lokale brugerkonti
Administratorer kan samle brugerfiler på ét sted ved at bruge hjemmemapper og mappen Dokumenter. Placeringen af brugerfiler på ét sted forenkler sikkerhedskopiering og letter administrationen af adgangskontrol.
En hjemmemappe kan være en lokal mappe eller en mappe, der findes på en delt ressource. Den kan tildeles til en enkelt bruger eller til mange brugere. Når en bruger får tildelt en hjemmemappe, bliver den brugerens standardmappe for dialogboksene Åbn og Gem som, kommandopromptsessioner og alle programmer, der ikke har defineret en arbejdsmappe.
Mappen Dokumenter er et alternativ til hjemmemapper, men ingen erstatning. Når en bruger prøver at gemme eller åbne en fil, fastslår de fleste programmer, om hjemmemappen eller mappen Dokumenter skal bruges, på én af to måder:
-
Nogle programmer søger først i hjemmemappen efter filer, som svarer til den filtype, der skal åbnes eller gemmes (f.eks. *.doc eller *.txt). Hvis der findes en fil med et tilsvarende filtypenavn, åbner programmet hjemmemappen og ignorerer mappen Dokumenter. Hvis der ikke findes en fil med et tilsvarende filtypenavn, åbner programmet mappen Dokumenter.
-
I andre programmer ignoreres hjemmemappen, uanset om hjemmemappen indeholder filer.
Flere oplysninger om at tildele hjemmemapper finder du under Tildele en hjemmemappe til en lokal brugerkonto.