Tilføjer, sletter eller konfigurerer filbaserede datakilder, der kan deles med alle brugere, som har installeret de samme drivere. Disse datakilder behøver ikke at være brugerspecifikke eller lokale på en computer.

Funktion Beskrivelse

Fildatakilder

Viser alle fildatakildenavne (DSN’er) og undermapper i den mappe, der er angivet i feltet Søg i. Hvis du dobbeltklikker på et fil-DSN, vises dialogboksen til konfiguration af den driverspecifikke datakilde.

Tilføj

Klik for at tilføje en ny fildatakilde. I dialogboksen Opret ny datakilde, som vises, skal du vælge den driver, du vil føje en fildatakilde til, og klikke på Næste for at angive navnet på eller placeringen for den nye fildatakilde. Klik på Næste igen for at få vist en oversigt over de nye datakildeoplysninger. Klik på Udfør for at få vist den driverspecifikke konfigurationsdialogboks.

Fjern

Fjerner en markeret fildatakilde. Du skal markere den fildatakilde, du vil fjerne fra listen, inden du klikker på Fjern.

Konfigurer

Klik for at ændre konfigurationen af den markerede fildatakilde. Du skal markere navnet på en fildatakilde på listen, inden du klikker på Konfigurer. Herefter vises den driverspecifikke konfigurationsdialogboks for datakilden.

Angiv mappe

Angiver mappen i feltet Søg i som standardindstillingen, når ODBC-administratoren køres.

Søg i

Viser den mappe, som der er angivet undermapper og fil-DSN’er for i vinduet nedenunder. Hvis du klikker på den nedadvendte pil ud for dette tekstfelt, vises hele mappestrukturen. Den standardmappe, der oprindeligt vises, når ODBC-administrator køres for første gang, findes i systemoplysningerne. Du kan dog ændre den ved hjælp af knappen Angiv mappe.

Et niveau op-ikon

Erstatter den mappe, der er vist i feltet Søg i, med den mappe, der er placeret et niveau længere oppe.

OK

Lukker dialogboksen ODBC-datakildeadministrator. Du behøver ikke at klikke på OK for at acceptere ændringer på listen Fildatakilder. Ændringerne på listen accepteres, når du klikker på OK i dialogboksen til konfiguration af datakilden.

Annuller

Lukker dialogboksen ODBC-datakildeadministrator, men ændringer, der er foretaget via andre dialogboksfunktioner, annulleres ikke.

Hjælp

Åbner dette Hjælp-skærmbillede.