Dette emne indeholder en beskrivelse af den fremgangsmåde, du skal benytte til at installere en Plug and Play-kompatibel enhed på computeren.
Du skal som minimum være medlem af den lokale gruppe af administratorer eller tilsvarende for at kunne fuldføre denne procedure. Se oplysningerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.
Sådan installeres en Plug and Play-enhed |
Slut den nye enhed til computeren.
Vælg en af følgende indstillinger i dialogboksen Der er fundet ny hardware:
-
Find og installer driversoftware. Hvis du vælger denne indstilling, begynder installationsprocessen. Gennemse oplysningerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.
-
Spørg mig igen senere. Enheden er ikke installeret, og der foretages ingen konfigurationsændring på computeren. Hvis enheden stadig er tilsluttet, næste gang du logger på computeren, vises denne dialogboks igen.
-
Vis ikke denne meddelelse igen for denne enhed. Hvis du vælger denne indstilling, konfigureres Plug and Play-tjenesten til ikke at installere driveren for denne enhed, og aktiverer ikke enheden. Du skal frakoble enheden og tilslutte den igen for at fuldføre installationen af enhedsdriveren. Flere oplysninger finder du under Fjerne eller geninstallere en enhed.
-
Find og installer driversoftware. Hvis du vælger denne indstilling, begynder installationsprocessen. Gennemse oplysningerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.
Hvis brugeren vælger Find og installer driversoftware, afhænger installationens gennemførelse af følgende faktorer:
-
Enheden understøttes af en driverpakke, der følger med Windows. Driverpakker, der følger med Windows, kan installeres af standardbrugere.
-
Computeradministratoren har gemt driverpakken i driverlageret. Flere oplysninger finder du under Gemme en enhedsdriver i driverlageret. Driverpakker, der findes i driverlageret, kan installeres af standardbrugere.
-
Brugeren har fået mediet med driverpakken hos leverandøren. Flere oplysninger finder du under "Yderligere overvejelser" i dette emne.
Yderligere overvejelser
Normalt skal du som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne installere en ny enhed, hvis driver ikke findes i driverlageret. Hvis driverpakken ikke findes i driverlageret, kan standardbrugerne kun installere enheden, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
Driverpakken skal være signeret med et gyldigt digitalt certifikat. Du kan finde flere oplysninger om signering af enhedsdrivere på Microsoft-webstedet. Siden er evt. på engelsk.
https://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=62923 .
-
Enhedsinstallationsklassen for driveren findes i computerpolitikken Tillad ikke-administratorer at installere drivere til disse enhedsklasser. Flere oplysninger finder du under Konfigurere computerpolitikken, så ikke-administratorer kan installere bestemte enheder.
Yderligere referencer
Installere enheder og deres drivere
Installere en enhed, der ikke er Plug and Play-kompatibel
Konfigurere computerpolitikken, så ikke-administratorer kan installere bestemte enheder
Gemme en enhedsdriver i driverlageret
Konfigurere Windows til at søge efter enhedsdrivere i flere mapper
Konfigurere Windows til at søge efter enhedsdrivere på Windows Update
Opdatere eller ændre en enhedsdriver
Annullere opdateringen af en enhedsdriver
Starte eller stoppe en enhedsdriver, der ikke er Plug and Play-kompatibel
Konfigurere starttypen for en enhedsdriver, der ikke er Plug and Play-kompatibel