Administrationen af TPM (Trusted Platform Module) er som regel en uproblematisk procedure. Hvis du ikke kan fuldføre initialiseringen, skal du gennemgå følgende oplysninger:
-
Hvis TPM ikke kan registreres af Windows, skal du bekræfte, at computerhardwaren indeholder en kompatibel TPM og BIOS. Kontroller, at der ikke er angivet BIOS-indstillinger, som skjuler TPM for operativsystemet.
- Hvis du forsøger at initialisere TPM som en del af BitLocker-konfigurationen, skal du kontrollere, hvilken TPM-driver der er installeret på computeren. Vi anbefaler, at du altid bruger en af de TPM-drivere, der leveres af Microsoft sammen med BitLocker. Hvis der er installeret en TPM-driver, som ikke er fra Microsoft, kan den forhindre TPM-standarddriveren i at indlæse og få BitLocker til at rapportere, at der ikke findes en TPM på computeren. Hvis du har installeret en driver, som ikke er fra Microsoft, skal du fjerne den og derefter forsøge at initialisere TPM igen. I tabellen nedenfor vises de tre TPM-standarddrivere, der leveres af Microsoft.
Drivernavn Producent Trusted Platform Module 1.2
(standard)
Broadcom Trusted Platform Module (A1), v1.2
Broadcom
Broadcom Trusted Platform Module (A2), v1.2
Broadcom
-
Hvis TPM tidligere er blevet initialiseret, og du ikke har ejeradgangskoden, skal du muligvis rydde eller nulstille TPM til producentens standardværdier. Du finder flere oplysninger under Rydde TPM.
Advarsel! Rydning af TPM kan medføre tab af data. Hvis du vil undgå tab af data, skal du sikre dig, at du har en metode til sikkerhedskopiering eller gendannelse for de data, som beskyttes eller krypteres med TPM.
Da TPM-sikkerhedshardwaren er en fysisk del af computeren, kan du læse de vejledninger eller instruktioner, der fulgte med computeren, eller du kan søge på producentens websted. Du kan finde tip til at finde TPM-relaterede oplysninger under Administrere TPM manuelt.