Du kan bruge fanen Forbindelse til at angive, hvordan der skal oprettes forbindelse til ODBC-data.

Fanen Forbindelse er provider-specifik og viser kun de forbindelsesegenskaber, der er påkrævet af Microsoft OLE DB-provideren for ODBC.

Indstilling Beskrivelse

Brug datakildenavn

Vælg et navn på listen, eller angiv navnet på den ODBC-datakilde, du vil have adgang til. Du kan tilføje flere kilder via ODBC-datakildeadministratoren. Du kan opdatere listen ved at klikke på Opdater.

Brug tilslutningsstreng

Gør det muligt at angive eller oprette en ODBC-tilslutningsstreng i stedet for at bruge et eksisterende datakildenavn.

Opret

Åbner dialogboksen Vælg datakilde. Når du har valgt en datakilde, vises tilslutningsstrengen i denne datakilde under fanen Forbindelse i dialogboksen Egenskaber for dataforbindelse.

Hvis du vælger Fildatakilde, vil den oprettede ODBC-tilslutningsstreng ikke være baseret på et datakildenavn. ODBC-tilslutningsstrengen bevares i dataforbindelsesfilen (.udl) og afhænger ikke af det markerede datakildenavn.

Hvis du vælger et maskindatakildenavn, vil den oprettede ODBC-tilslutningsstreng være baseret på et datakildenavn. ODBC-tilslutningsstrengen refererer til maskinens valgte datakildenavn. Hvis en bruger på et andet system forsøger at få adgang til dataforbindelsesfilen (.udl), skal brugeren også have maskin-DSN'et installeret.

Brugernavn

Angiv det bruger-id, der skal bruges til godkendelse, når du logger på datakilden.

Adgangskode

Angiv den adgangskode, der skal bruges til godkendelse, når du logger på datakilden.

Blank adgangskode

Gør det muligt for den angivne provider at undlade at angive en adgangskode i tilslutningsstrengen.

Tillad lagring af adgangskode

Tillader, at adgangskoden gemmes i tilslutningsstrengen. Det afhænger af opkaldsprogrammets funktionalitet, om adgangskoden er inkluderet i tilslutningsstrengen eller ej.

Bemærk!
Hvis adgangskoden gemmes, returneres den og gemmes uden maskering og kryptering.

Angiv det startkatalog, du vil bruge

Angiv navnet på kataloget (eller databasen), eller vælg et navn på rullelisten.

Afprøv tilslutning

Klik for at forsøge en tilslutning til den angivne datakilde. Hvis tilslutningen mislykkes, skal du kontrollere, at indstillingerne er korrekte. Stavefejl og forkert angivelse af store og små bogstaver kan f.eks. medføre, at en tilslutning mislykkes.

Bemærkninger

Bemærk!
Du kan få flere oplysninger om dataforbindelser under API-oversigten for dataforbindelser på MSDN.